Akkumulator-tendensen som breder sig på de danske betting-sider
Vi har kunnet foretage en eller anden form for betting på sport i snart 80 år i Danmark. Det hele startede med tipskuponen, som blev indført af tipstjenesten tilbage i slutningen af 1940'erne. Siden er der løbet utroligt meget vand i åen i sportsbetting-regi i Danmark.
Vi skal ikke længere sætte kryds og ramme plet i 13 kampe - i dag er det muligt blot at spille på et eneste udfald hos en betting udbyder. Alligevel vælger mange spillere stadig at føje flere end en begivenhed, når de better. Spil med flere udfald kaldes også for akkumulator spil og bliver faktisk stadig mere populært på danske betting sider.
I denne artikel ser vi på begrebet akkumulator-væddemål, hvad det indebærer og hvorfor det har vundet så meget popularitet på det danske online betting marked i dag.
Singlevæddemål taber terræn
Det er ikke fordi man ikke spillede på akkumulator væddemål tidligere, men tendensen var mere, at man fokuserede på single spil eller doubler blandt de danske spillere. Her er der tale om spillekuponer, hvor spilleren kun vælger at forsøge at gætte udfaldet på enten én eller to sportsbegivenheder.
Indenfor de senere år er der imidlertid foregået en anden udvikling. Flere vælger nu i dag at spille flere kampe på den samme kupon i stedet for at fokusere på ét eller to udfald. Der kan tilskrives flere grunde til dette, som både har noget med at gøre med spillerens egne præferencer, men i den grad også noget som har med selve branchen at gøre.
Et højere samlet odds
En vigtig årsag til at mange spillere foretrækker akkumulator spil skal ses i lyset af det odds man kan bygge op. Når man spiller et singlespil eller enkelt udfald, som det også hedder på dansk, så spiller man udelukkende på én sportsbegivenhed. Oddset på denne sportsbegivenhed skal ganges med den samlede indsats for at finde den potentielle gevinst. Det er ret enkelt og nærmest lige til at regne ud i hovedet — og for de større akkumulator spil kan en lommeregner hurtigt gøre arbejdet, når flere odds skal ganges sammen.
Men det står derimod anderledes til med et akkumulator spil. Her vælger spilleren at føje ekstra udfald på kuponen hvormed det samlede odds naturligvis vokser. Bare to odds på kuponen vil skabe et højere odds, da disse to odds skal ganges sammen for så bagefter at blive ganget sammen med indsatsen.
Der er reelt ikke nogen øvre grænse for hvor mange udfald man kan føje til sit akkumulator spil. Det betyder også, at man teoretisk set kan skabe et ganske stort samlet odds. Og netop dette er ofte grunden til at akkumulator spil får mere opmærksomhed fra mange spillere på det danske marked.
Potentielt højere gevinster for lavere risiko
Det høje odds, som kan oparbejdes på et akkumulator spil, har den fordel, at der kan oparbejdes ekstremt høje odds. Dermed kræver et sådan spil ikke nogen synderligt stor indsats fra spillerens side, da det samlede odds er så højt, at der ofte kun skal en relativt lille indsats til for at have chancen for at vinde et større beløb. Udsigten til en potentielt større gevinst med en lavere risiko tiltaler mange spillere.
Med til historien hører dog naturligvis også, at man med ekstra udfald på kuponen sænker sandsynligheden for at væddemålet vindes. Jo flere udfald der føjes til kuponen, desto højere gevinst kan man opnå, men desto sværere er det at ramme rigtigt. Og når man for alvor når op i akkumulator spil med 10-15 udfald, så er der for alvor svære betingelser for at ramme rigtigt.
Funktionen boostede odds har spillet ind
Udover at spillerne ser deres egne fordele ved at vælge akkumulator spil, så er der også visse greb i selve bettingbranchen, som er med til at dreje fokus hen på denne væddemålstype.
Flere betting sider har blandt andet lanceret en funktion med boostede odds. Her er der tale om at en spiller kan få forhøjede odds på akkumulator spil alt efter hvor mange udfald han eller hun føjer til kuponen.
Boostede odds funktionen forhøjer det samlede odds på kuponen med en bestemt procentdel alt efter antallet af valgte udfald. De fleste boostede odds funktioner giver således 100 procent forhøjelse som maksimum, hvis man vælger at føje funktionens højeste antal udfald på kuponen. Loftet ligger som regel på cirka 20-21 udfald.
Bet builder funktionen skaber også mere fokus på akkumulator spil
Udover funktionen med boostede odds, så opererer mange betting sider i Danmark også med funktionen Bet Builder. Her får man mulighed for at kombinere odds på forskellige udfald indenfor eksempelvis den samme fodboldkamp. Det var ellers ikke muligt tidligere at kombinere eksempelvis over 2,50 mål med et kampvinderspil fra samme kamp.
Bet builder funktionen er ret populær på markedet og bruges ofte, når folk tager på stadion og ser en Superligakamp eller når man mødes og ser en Champions League kamp eller lignende på TV. Her samler mange spillere deres væddemål på et enkelt akkumulator spil fra samme kamp via netop Bet builder funktionen.